I denne artikel bliver du klogere på CSRD, hvem der omfattes og hvordan man opnår compliance.
Hvad er CSRD?
CSRD står for "Corporate Sustainability Reporting Directive." Det er en europæisk lovramme, der sigter mod at styrke og standardisere virksomheders rapportering om bæredygtighed og ikke-finansiel præstation. CSRD har til formål at udvide og forbedre virksomheders rapportering om emner som miljømæssige, sociale og styringsmæssige (ESG) forhold samt aspekter af virksomhedernes aktiviteter, der har en indvirkning på samfundet og miljøet. Denne direktivændring er designet til at skabe mere gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem virksomheders bæredygtighedsrapportering og deres økonomiske resultater.
Who is covered by CSRD?
Anvendelsen af det nye CSRD-direktiv følger en trinvis implementering:
- Børsnoterede virksomheder: CSRD træder i kraft fra regnskabsåret, der begynder 1. januar 2024 eller senere i 2024 for disse virksomheder, der allerede er underlagt direktivet om ikke-finansiel rapportering. Det betyder, at rapporteringen fra 2025 skal følge direktivets retningslinjer.
- Andre store virksomheder: For store virksomheder, der opfylder to ud af tre kriterier i forhold til omsætning (> 40 mio. EUR), balancesum (> 20 mio. EUR) og antal ansatte (> 250 ansatte), træder reglerne i kraft fra regnskabsåret, der begynder 1. januar 2025 eller senere i 2025. Rapporteringen fra 2026 skal følge CSRD-direktivets krav.
- Børsnoterede SMV'er, små kreditinstitutter og captive forsikringsselskaber: Disse virksomheder vil først blive omfattet af CSRD i regnskabsåret, der begynder 1. januar 2026. Det betyder, at rapporter, der udgives fra 2027, skal overholde direktivets retningslinjer.
Disse faser er designet til at gradvist implementere CSRD for forskellige typer virksomheder og skabe en struktureret tilgang til bæredygtighedsrapportering.
Hvorfor er der kommet nye krav?
De tidligere krav fra NFRD-direktivet var ikke underlagt standardisering. Det betød, at det var vanskeligt for interessenter at få et troværdigt indblik og at sammenligne virksomheders bæredygtighedsindsats. Manglen på et sammenligneligt grundlag var blandt andet problematisk for markedet for bæredygtige investeringer. Den voksende bevidsthed om bæredygtighed har også sat sig i investeringsmarkedets, men der manglede sammenligneligt grundlag for investeringsbeslutninger, for at muliggøre, at investeringerne rent faktisk ville gå til de virksomheder, som prioriterer bæredygtighed. CSRD skal sikre dette sammenlignelige grundlag, ved at underlægge virksomheder flere krav for deres bæredygtighedsrapportering og ved at give dem mere udførlige retningslinjer. Beslutningsgrundlaget for investeringer skal blandt andet forbedres ved, at stille krav til, at virksomheden vurderer både dens indvirkninger på sine omgivelser og hvordan den påvirkes finansielt af omstændigheder relateret til bæredygtighed. Det skal sikre at investorer er godt informeret til deres investeringsbeslutninger om både det finansielle og det bæredygtige.
CSRD er hængt op på en lang række standarder og disclosure-krav. Disse kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS) og er udviklet af arbejdsgruppen EFRAG, som Europakommissionen har nedsat. Det nye og mere sammenlignelige grundlag skaber mere gennemsigtighed, og sikrer, at virksomhederne står til regnskab for deres ageren på tværs af alle bæredygtighedsemner af ESG.
De specifikke ESRS-retningslinjer for hvordan virksomheder skal rapportere, er bygget op omkring ESG, med underemner inden for hver af bogstavkategorierne. Der er altså disclosure-krav inden for tre emner: Miljø og klima (E), de sociale forhold (S) og governance som handler om virksomhedsledelse (G).
Hvad kan man forvente som mindre virksomhed, der er en del af værdikæden for en CSRD-pligtig virksomhed?
Det er vigtigt at vide, at der er en overgangsfase på tre år, der skal gøre overgangen til de nye CSRD-krav nemmere og give virksomhederne tid til at tilpasse sig til de nye krav. Som en mindre virksomhed der leverer til en CSRD-pligtig virksomhed, betyder det, at det ikke kommer til at have den helt store påvirkning det første stykke tid. CSRD-pligtige virksomheder kan i omstillingsperioden nøjes med at forklare, hvordan de har forsøgt at få information fra deres værdikæder og hvordan de planlægger at få bedre adgang til værdikædeinformation i fremtiden. Det betyder, at CSRD-pligtige virksomheder skal forsøge, så godt de kan, at få information fra deres værdikæder, men at der er forståelse for, at det kan være svært. Virksomhederne må f.eks. estimere oplysninger fra værdikæden med sektorgennemsnit.
Særligt for målepunkter for miljøforhold (environmental, E'et i ESG), kan virksomheden muligvis overholde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i værdikæden, f.eks. ved beregning af virksomhedens GHG Scope 3-emissioner. Bruges estimater, skal informationen stadig kunne leve op til nogle kvalitative krav. En virksomhed kan demonstrere sin indsats ved at hjælpe aktører i sin værdikæde med at indsamle data. Som Værdikædevirksomhed kan du altså bede om hjælp, hvis den CSRD-pligtige virksomhed beder om data eller information.
Hvis din virksomhed er en del af værdikæden for en CSRD-pligtig virksomhed, og skal rapportere i overensstemmelse hermed, kan du opnå compliance ved at udarbejde et klimaregnskab via Climaider.
Hvordan bliver man compliant med CSRD og ESRS?
For at blive compliant, skal din virksomhed opfylde en lang række af rapporteringskrav. Her kan du finde en udførlig guide til hvordan du bliver compliant: Din guide til CSRD og ESRS.
Hvis du har brug for hjælp til bæredygtighedsrapportering, klimaregnskab, compliance, eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os.
